Kunstig intelligens hype cycle -
Er det ren hype, eller bliver det snart hverdag?
Kunstig intelligens hype cycle
Måske har du hørt om den såkaldte kunstig intelligens hype cycle? Det er en model, der viser, hvordan ny teknologi udvikler sig fra initial interesse til bredere anvendelse.
Modellen består af fem faser: "Technology Trigger," hvor teknologien vækker opmærksomhed; "Peak of Exaggerated Expectations," hvor forventningerne til teknologien når urealistiske højder; "Trough of Disillusionment," hvor realiteterne sætter ind, og skuffelse opstår; "Path of Enlightenment," hvor teknologien begynder at finde sin praktiske anvendelse; og til sidst "Plateau of Productivity,".
Kunstig intelligens (AI) er et eksempel på en teknologi, der har bevæget sig gennem denne cyklus, og spørgsmålet er derfor nu: Hvor er vi henne i modellen?

Kunstig intelligens - er det ren hype?
Større trends og teknologier i vores samfund har det med at følge en såkaldt ‘Hype Cycle’. Den udviklingskurve starter med noget, der trigger vores interesse og som skaber hypen. Derefter når den et højdepunkt, hvor hypen bliver udfordret af hverdagen, og dernæst kommer skuffelsen. Det er en del af kunstig intelligens hype cyclen.
Når skuffelsen har lagt sig, begynder vi at forstå, hvor teknologien virkelig kan flytte noget for os, og hvor forventningerne var overdrevne. Vi når det niveau, jeg har valgt at kalde for produktivitetsplateauet – dvs. stedet, hvor teknologien eller trenden i hverdagen rent faktisk kan flytte noget i vores forretning. Det er på dette plateau, at hype bliver til hverdag og ikke mindst til øget produktivitet og potentiel vækst. Derfor er det også altid sidstnævnte, som jeg har fokus på i mine foredrag om kunstig intelligens.
Hype cyclen i forhold til AI
Triggeren i forhold til AI og mere specifikt generativ AI har i høj grad været introduktionen af værktøjerne ChatGPT og CoPilot. De har gjort det muligt for menigmand og kvinde at bruge AI i praksis, og de er blevet udbredt langt hurtigere, end det fx var tilfældet med sociale medier. Flere end 100 millioner mennesker hentede ChatGPT på blot én måned!
Det gælder imidlertid også med disse og andre værktøjer, at de nu er der på hype cyclen, hvor hypen har mødt hverdagen. En udvikling der altid medfører skuffelse.
Du kender måske skuffelsen fra de selvkørende biler, hvor hypen lød på, at vi for længst alle burde være kørende i dem. Vi troede, at det ville komme til at gå virkelig stærkt, men som med de fleste andre disruptive teknologier blev virkeligheden en anden.
Det samme kender du fra droner, hvor Amazon og andre selskaber også hypede det på en måde, så vi forestillede os droneleverancer af alle vores varer indenfor nogle få år. Igen døde hypen ud.
Efter hypen og skuffelsen følger så tidspunktet, hvor vi forstår det mere faktuelle i en ny trend eller teknologi. Der hvor hypen erstattet af praksis og indsigt, og vi forstår, at det i høj grad også var et spørgsmål om storytelling og stærke økonomiske incitamenter bag at skabe hypen. Det er der, at vi på mange måder er med generativ AI netop nu.
Kunstig intelligens er ikke det nye internet
Generativ AI er på ingen måde at sidestille med internettet som revolution, selvom nogle har en interesse i at tegne et sådant billede, men det er afgjort en teknologi, der kan bruges til at forandre og i nogle tilfælde også forbedre mange ting.
Vi har dog levet i en tid, hvor de økonomiske interessenter bag teknologierne har været enormt dygtige til at opbygge og fastholde hypen længere, end den reelt kan bære.
Det har været drevet frem af teknologivirksomheder som Open AI (ChatGPT), Microsoft (CoPilot), Meta og Google, der sjovt nok alle sammen står bag produkterne til de såkaldte ’triggers’ i hypen.
De er blevet suppleret stærkt af konsulentvirksomheder og selvudnævnte eksperter, der rådgiver i AI, samt toneangivende iværksættere såsom Sam Altman og Elon Musk. Alle mennesker der har klare økonomiske incitamenter til at opbygge og fastholde en hype.
Det er langt fra tilfældigt, når Open AI’s Sam Altman konstant fodrer medierne med en blanding af dommedagsprofetier og ‘åbenbaringer’. Altman kalder generativ AI for “one of the most exciting and powerful technologies of our time”, mens han i næste sætning advarer imod de mulige farer ved AI. Løsningen er, bekvemt nok, derfor også at finde i Open AI’s forskellige produkter og forretningsområder. Først skaber du et behov eller en frygt. Dernæst serverer du løsningen. Det er klassisk hype-cycle kommunikation.
Hvor tæt er vi på produktivitets-plateauet?
Det afgørende er imidlertid at nå det føromtalte produktivitetsplateau i en kunstig intelligens hype cycle. Som iværksætter er jeg optaget af det jordnære og konkrete. Jeg går op i, hvordan man rent faktisk skaber noget, der kan bruges og give værdi. Derfor er jeg også optaget af, hvordan man bedst muligt adskiller hype fra hverdag i netop hverdagen.
Vi er lige nu der på hype cyclen, hvor en del skuffelse også er begyndt at brede sig. Folk har prøvet at bruge værktøjer som Midjourney til at skabe billeder, og selvom de nogle gange bliver udmærkede, så skriger de også kunstighed langt væk.
Folk har ligeledes forsøgt sig med AI-værktøjer til at skrive tekster, men det er fortsat meget polerede og døde tekster, der kommer ud i den anden ende, og skal det gøres rigtig godt, så står tidsindsatsen til at forbedre prompterne ofte ikke mål med udbyttet i sidste ende.
Vi er derfor ikke helt der på kunstig intelligens hype cycle, hvor vi har nået produktivitetsplateauet, men vi nærmer os, og det handler i høj grad om viden, hverdag og praksiserfaringer nu.
Vi skal forstå, at AI ikke er nyt. Det har været med os i årtier, når vores spamfiltre har frasorteret e-mails; der er blevet lavet autokorrektur i Word, eller vi har fået anbefalet produkter i vores foretrukne webshop. Det er al sammen drevet af kunstig intelligens.
Vi skal nu med demokratiseringen af brugen af AI lære selv at skelne imellem de værktøjer, der rent faktisk skaber værdi og er nemme at anvende i hverdagen, og så de værktøjer, der er hypet mere, end de fortjener. Og det gør vi ved at tilegne os viden samt tilegne os erfaringer fra hverdagen.
Det handler på mange måder om at bruge vores sunde fornuft – sjovt nok en kompetence, som man forgæves har forsøgt at lære AI og næppe vil kunne give den i fremtiden.
Tre områder hvor kunstig intelligens virkelig kan gøre en forskel nu og her
Produktivitetsplateauet er der, hvor udbyttet står mål med indsatsen og mere til. Det er der, hvor anvendelsen af AI skaber mere produktivitet; sparer ressourcer eller tid og bidrager til øget vækst.
Jeg vil anbefale at droppe generativ AI til at skrive fængende og autentiske marketingtekster samt opgive idéen om, at det kan lave lange reklamevideoer af høj kvalitet. It’s not going to happen (måske engang i fremtiden?).
I stedet så læg bl.a. jeres fokus på følgende use-cases, der alle befinder sig på produktivitetsplateauet og start der:
BRUG AI TIL AT GØRE TING SIMPLERE I HVERDAGEN
- Sæt den til at optage jeres møder og omdanne lyden til tekst.
- Bed den herefter om at omskrive teksten til et referat.
- Det kan fx ChatGPT eller CoPilot.
BRUG AI TIL AT GØRE AT GØRE TING BEDRE
- Sæt den til at berige noget af det indhold I allerede har lavet.
- Tag fx jeres website-indhold og berig det, så I bliver fundet bedre på Google.
- Det kan fx AI værktøjer som SEO.ai eller AdCreative.
BRUG AI TIL AT GØRE TING PÅ NYE MÅDER
- Anvend AI til at få inspiration til nye måder at gøre tingene på.
- Brug den når I brainstormer eller skal udfordre status quo.
- Det kan fx Miro, Coggle og ChatGPT.